Vestfrost Solutions A/S

Vestfrost Solutions A/S har i flere år anvendt MiR robotter til at optimere produktion og arbejdsmiljø. Denne case viser, hvordan en 60 år gammel virksomhed i Esbjerg har revolutioneret processer ved hjælp af moderne teknologi, og hvordan de er klar til at tage næste skridt på deres rejse med MiR. 

Udfordringen for Vestfrost Solutions A/S

Vestfrost Solutions A/S, en familieejet virksomhed med over 60 års erfaring, producerer køle- og fryseløsninger til primært medicinal- og fødevareindustrien. Med godt 200 medarbejdere producerer de dagligt 200 enheder på otte timer.  

For fire år siden investerede virksomheden i dens første MiR transportrobot efter at have registreret, at medarbejderne tilbagelagde 50 kilometer dagligt med at fragte varer fra lager til produktion. I dag udføres disse 50 kilometer af fem MiR robotter, hvilket har ført til en markant reduktion af bemandede trucks og dermed forbedret sikkerheden og arbejdsmiljøet: 

“Det store mål for os var at hæve sikkerheden og arbejdsmiljøet her. Hvor vi før havde mange trucks, der kørte rundt i høj fart, så er det nu MiR, der har overtaget meget af den transport. Alene det, at der er tre trucks taget ud af produktionen, giver et bedre arbejdsmiljø. Nu er der både roligt og rart at være her,” siger Jens Gadgaard, PTA Manager, Vestfrost Solutions A/S. 

Optimering og effektivitet på lageret

Vestfrost Solutions A/S har implementeret 5 MiR robotter blandt andet MiR250 og MiR250 Hook løsninger. Medarbejderne plukker varer på lageret til MiR robotterne, som derefter transporterer dem til produktionen. Denne procesoptimering betyder, at robotterne nu står for 80% af al transport på fabrikken: 

“Vi har forbedret vores produktionsflow fra vores lager ned til produktionen. Det har gjort medarbejderne mere effektive, at de ikke skulle spilde en masse tid på transport.” siger Jens Gadgaard. 

Tre trucks er fjernet, og de køreture er erstattet af MiR robotter. Ligeledes er de 50 kilometer, som medarbejderne tilbragte til fods overtaget af MiR. Medarbejderne er ikke sparet væk, men deres tid er i dag frigivet til et mere effektiviseret arbejdsflow. 

Data med MiR Insights

Medarbejderne har selv stået for implementeringen af virksomhedens MiR-løsninger. Når der kommer en ny robot, så pakker de den ud, kobler den op på MiR Fleet, og så er den stort set kørende. Det er lagermedarbejderne, der styrer robotterne i det daglige arbejde via MiR Fleet. 

Derudover bruger de MiR Insights til at se, hvor de har udfordringer i forhold til arbejdsflowet. MiR Insights kan blandt andet vise fabrikkens layout med grønne og røde områder, der indikerer, hvor der er flaskehalse i produktionen: 

“MiR Insights er meget logisk og let at bruge. Det giver os mulighed for at træffe beslutninger baseret på data og dermed optimere vores arbejdsgange,” siger Jens Gadgaard. 

Vi har forbedret vores produktionsflow fra vores lager ned til produktionen. Det har gjort medarbejderne mere effektive, at de ikke skulle spilde en masse tid på transport

Vestfrost solutions

Jens Gadgaard

PTA Manager hos Vestfrost Solutions A/S.

En rejse med MiR

Vestfrost Solutions A/S begyndte deres rejse med en enkelt MiR200 og har siden udvidet med MiR250 og to hook løsninger. De forskellige fleksible muligheder med MiR robotterne har især betydet, at medarbejderne er blevet gode til at tænke i nye brugsmuligheder for transportrobotter. En automatisering af palle transport med de større modeller, MiR1350 eller MiR1200 Pallet Jack er derfor i spil. 

Den succesfulde integration af MiR robotter har ikke kun resulteret i en sikrere og mere miljøvenlig produktion, men har også øget effektiviteten og forbedret arbejdsmiljøet markant. Vestfrost Solutions A/S er et glimrende eksempel på, hvordan teknologi kan transformere en traditionel produktionsvirksomhed og skabe nye muligheder for vækst og udvikling.